Hjem

Stefan Merrill Block (f. 1982) er en ny spændende stemme i amerikansk litteratur. Et fortællertalen af de helt store, som vil finde et stort publikum i Danmark af såvel yngre som ældre læsere. Ligesom sine jævnaldrende forfatterkolleger Jonathan Safran Foer og Jonathan Lethem besidder han evnen til at fortælle medrivende – for ikke at sige hjertegribende – historier på en meget højt litterært plan. Hans romans tematiske omdrejningspunkt er sygdommen Alzheimers – og her i den værst tænkelige form: Tidlig familiær Alzheimers er arvelig og rammer sit offer allerede i midten af trediverne.   Historien udfoldes i to spor: På en gård i det tidligere så landlige Texas er den gamle eneboer, Abel Haggard, ved at blive indhentet af den velhavende middelklasses sult efter det velfriserede surburbia. Gården, der har været i familiens eje så langt tilbage hukommelsen rækker, er til alle sider omgivet af forlorne bungalows. Abel giver sig dog ikke – han forbeholder sig retten til at leve i en tidslomme, hvor det eneste han har at støtte sig til, er sin længsel efter fortiden. En fortid som bærer på en umulig kærlighedshistorie og en tragedie, der er dybt forbundet med hans tvillingebrors død af netop Alzheimers. At forlade gården vil for ham være som at forlade sin fortid.   Et andet sted i Texas sidder den 16-årige Seth Waller, hvis mor netop er kommet på plejehjem, blevet diagnosticeret med samme type Alzheimers efter i årevis at have opført sig på usædvanlige måder. Seth er i enhver henseende en outsider – en af dem ingen med respekt for sin egen rolle i high school-Amerikas ubønhørlige hierarki værdiger et blik. En god dag for ham, er en dag, hvor han har gjort sig så usynlig som muligt. Med hele sin ensomhed, intelligens og manglende forståelse for sociale normer, kaster han sig ud i det projekt at forsøge at opspore sin mors familie for at blive klogere på den særlige afart af Alzheimers, hun lider af – med det bagvedliggende, erkendt utopiske mål at finde en kur mod sygdommen.   Selvom Abel og Seth ikke kender hinanden, er de dobbelt forbundne: De har overværet deres nærmeste langsomt miste først forstanden og til sidst evnen til overhovedet at genkende dem. Men også af historierne om landet Isidora – et fantasirige, hvor der ingen erindring findes, hvor alle er nye for hinanden hver eneste dag. Et land uden sprog, uden hukommelse, og hvor gaderne flyder af mælk, honning og guld. Historier som både Abel og Seth har fået fortalt af deres mødre som små.